Midtbylægerne, Tværgade 2, 2.tv, 8600 Silkeborg /jc

Bemærk: Indholdsfortegnelsen finder du ved at føre musen hen over de vandrette streger til højre på siden.

Acne (Akne)

Hvad er acne?

Acne er en almindelig hudlidelse, der opstår, når hudens porer bliver tilstoppede af olie og døde hudceller. Dette kan føre til hudorme, bumser, rødme og i nogle tilfælde ardannelse eller noget man kalder “cyster” på ansigt, skuldre og øvre del af ryggen.

Hvordan behandles acne?

Mild acne:

Finacea gel: Påfør et tyndt lag på de berørte områder 1-2 gange dagligt. Denne gel hjælper med at reducere inflammation og forhindre nye udbrud.

Adapalen 0,1% gel: Påfør en gang dagligt om aftenen som supplement til benzoylperoxid (hvis anvendt). Start med at bruge den hver anden aften for at se, hvordan din hud reagerer.

Moderat acne:

Epiduo 0,3% + 2,5% gel: Dette er en stærkere gel, der påføres om aftenen tre gange om ugen. Start med at bruge den hver anden dag i en uge, og øg derefter til hver dag, hvis din hud tåler det.

Aklief creme: Påfør en gang dagligt. Denne creme hjælper med at reducere acneudbrud og forbedre hudens udseende.

Tillæg til behandlingen:

Tetracyklin 300 mg: Tag én tablet dagligt i 8-12 uger. Tag tabletterne på tom mave eller mindst 1 time før eller 2 timer efter måltider. Vær opmærksom på mulige bivirkninger som maveproblemer og øget følsomhed over for sollys. Husk at bruge solbeskyttelse.

Azithromycin 500 mg: Tag én tablet dagligt i 3 dage, derefter én tablet ugentligt i 3 uger.

Håndtering af bivirkninger:

Hvis du oplever svie eller rødme, kan du mindske brugen til hver anden dag. Det kan også hjælpe at anvende en fugtighedscreme før medicin-gelen eller -cremen for at reducere irritation.

Opfølgning:

Vi anbefaler en kontrol efter 8-12 uger for at vurdere effekten af behandlingen og justere den om nødvendigt. Ved tendens til ardannelse eller “cystisk” acne eller ved manglende effekt af gængs behandling kan det overvejes med vurdering og behandling ved en hudlæge.

Aktiniske Keratoser